Spring til indhold

Den Globale Rejse

Marginalisering og miljøtrusler

Giver en samlet beskrivelse af den globale udvikling i dens mange forskellige facetter. “Hovedvægten er lagt på de seneste 50 år, men ,,rejsen”” har et meget længere kulturelt og politisk tidsperspektiv.

Det er naturligvis i sig selv en umulig opgave at foretage en sådan global udviklingsrejse på nogle hundrede sider, men håbet er alligevel, at bogen både kan gøre det lettere at se røde globale udviklingstråde, skabe overblik og debat og give en mere tværfaglig indgang til nye oplysninger om klodens tilstand”(fra Forord).

Bogen beskriver vigtige komponenter i den globale udvikling, og vigtige udfordringer verden står overfor ved årtusindeskiftet. Den beskriver en udvikling over tid og antyder de voldsomme forskelle, der altid har været i kulturelle, religiøse og materielle udviklingsforudsætninger, men den fokuserer især på vilkårene for global udvikling i anden halvdel af dette århundrede.

De første 4 kapitler giver en skitse til en historisk-kulturel og teoretisk ramme om forskellige udviklingsforudsætninger. De næste kapitler beskriver centrale problemer og udviklingsforløb, som verden har oplevet gennem de sidste 50 år. De sidste 5 kapitler ser på de fundamentale udfordringer, verden står overfor i dag.
Bogens kapitler belyser bl.a. kulturmønstre og globale udviklingsforandringer, lokal og global arbejdsdeling, udviklingsteorier, religion og samfundsudvikling, FN, Verdensbanken og Valutafonden, international sikkerhedspolitik, kampen mod verdensfattigdommen, politisk og økonomisk udvikling, udviklingen i den internationale handel, befolkningspolitik, de internationale menneskerettigheder, kvinden som samfundsbærer, sundhed og uddannelse, verdens fødevareproduktion, globale miljøproblemer, markedsmekanismer og transnationale selskaber, internationalt politisk samarbejde, udviklingsbistand, teknologisk udvikling og de globale problemer, globale fremtidsvilkår.

Bogen “Den Globale Reisen” udkom i 1997 på norsk, og var skrevet som led i projektet “Global forståelse”, der er et omfattende samarbejdsprojekt mellem en række norske organisationer, samt Høgskolen i Oslo og Norad.

Den danske bog – “Den globale rejse” – er baseret på det samme manuskript som den norske bog, men det er gennemskrevet, bearbejdet og ajourført, og en række danske refferencer er indarbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *