De(t) militære pip

Del dette indlæg

8 milliarder kroner årligt mere til forsvaret. I kampen mod fattigdom og for klimaet skærer Danmark ned fordi vi ikke har råd. Der gælder andre regler for krigsindsatsen

Af Knud Vilby – 14. april 2010


• I diskussionerne om, om vi nu ikke skulle tage og redde kloden og dens klima, er det store politiske spørgsmål, om vi har råd, og lige for tiden er svaret, at det har vi ikke. I december lovede Danmark ekstra midler til klimaindsatser, men i marts er løfterne trukket tilbage. Vi har jo finanskrise, og staten har budgetkrise, og hvis det alligevel går ad Helvede til kan det så betale sig?

• I diskussionerne om, om vi nu ikke for alvor skulle gøre noget for at bekæmpe fattigdom nationalt og internationalt, er et af de politiske spørgsmål, at vi naturligvis først må se om vi har råd. Og lige for tiden er svaret, at det har vi ikke. Nationalt skal stat og kommuner skære ned og det vil ramme de sociale udgifter, og internationalt, har vi jo udviklingsbistanden, men gad vidst om den er effektiv, og i øvrigt kan alle vel forstå, at når vi har finanskrise, og vores samlede danske bruttonationalprodukt er faldet, så skal bistanden til de fattige også skæres.

• Men i diskussionerne om, hvordan den uniformerede danske militære mus kan være med til at bekæmpe verdens store skurke og terrorister for at skabe sikkerhed og demokrati og frihed, selv for dem, der ikke vil have det, er det næsten landsforræderi at spørge, om vi har råd. Spørgsmål om kampen for frihed skal ikke diskuteres i snævre og smålige økonomiske termer. Her gælder det noget, der er større end spørgsmålene om jordens klima-undergang og de over en milliard absolut fattige. Det gælder vores aktivistiske demokratiskabende anti-terror-styrkende internationalisme. Det gælder kampen mod klodens udemokratisk kaos.

Sådan har det været længe. Da NATOs generalsekretær var statsminister i Danmark og sagde at Danmark skulle udsende dobbelt så mange soldater til krigsområder i verden, var der så sandelig ingen der stillede spørgsmål til økonomien. Så pinlige ønskede ingen at være. Og i løbet af 3-4 år gennemførte man en gigantisk omlægning af Danmarks internationale indsats. Det civile og udviklingsorienterede blev droslet ned. De militære indsatser gik dramatisk i vejret.

Siden er SF også kommet med i et forsvarsforlig, der koster stadig flere penge og mennesker. I evaluerings-Danmark, hvor man kræver målinger og evidens for værdien af alle mulige andre indsatser, er det så som så med evidensen for, at milliarder bruges rigtigt og med resultat. Men måske var det gået endnu værre uden.

Jeg har i mange år fulgt med i udviklingen i Danmarks internationale civile indsatser. I slutningen af 1990’erne brugte Danmark lige så mange penge på civil udviklings- og miljøbistand, som vi gjorde på det danske forsvar. Det var noget regeringen pralede lidt med.

I 2010 bruger vi omkring 23 milliarder kroner på forsvaret som har mere end svært ved at holde budgetterne. Vi bruger omkring 15 milliarder kroner på civil bistand. Der er skåret voldsomt på det ene og øget lige så voldsomt på det andet. Og nye beskæringer er på vej på det civile område.

Det er da noget af et skift. Fra balance mellem de to områder til 8 milliarder i de militære indsatsers favør. Fordi alle har været for høflige til at kræve budgetdisciplin eller besparelser af forsvaret. Og fordi SF også gerne vil være ansvarlig. (Det kalder de det).

Søren Pind kæmper for frihed med reducerede danske udviklingsmidler. Den militære kamp for frihed er langt mere uhæmmet.

Det er forår, og der pippes mere end på de øvrige årstider. Minsandten om der ikke her i april 2010 også er forsigtige politiske pip om, at Danmark måske ikke behøver at være til stede ved helt så mange konflikter i verden. Minsandten om der ikke også pippes en anelse om økonomi i forhold til de uniformerede korps.

Statsministeren maner til besindighed. Dansk indsats skal ikke gøres op i penge. Pengene skal bare betales. Men måske får pippene alligevel et lille resultat. Naturligvis ikke beskæringer, men måske noget med at se på, om der er nogle budgetter, der kan overholdes.

Formentlig starter det med en ekstra udgift til finansiering af bedre budgetstyring.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *